Maj Invest Update

I USA har man siden finanskrisens start haft kraftigt stigende offentlige underskud. Dette har været en bevidst strategi, idet man både har givet skattelettelser og øget den offentlige sektors udgifter for dermed at holde gang i økonomien.

Sidste år vedtog kongressen imidlertid en regel om, at der skal ske automatiske besparelser, hvis ikke demokraterne og republikanerne kan blive enige. Hvis finanslovsforhandlingerne i USA derfor ikke fører til et resultat, igangsættes en voldsom besparelsesrunde i den offentlige sektor i USA. De fleste regnestykker viser, at den økonomiske vækst i USA i denne situation vil blive negativ. Med andre ord er der stort incitament til, at både republikanere og demokrater finder en løsning, hvor man undgår en kraftig opbremsning af amerikansk økonomi.

Tallene ser alvorlige ud. I figuren er vist underskuddet på USA’s statsfinanser, som er på godt 1.100 mia. dollar. De automatiske besparelser og undladelsen af at videreføre skattelettelserne vil kunne halvere dette underskud og få det bragt helt ned omkring 640 mia. dollar.

Hvis dette indtræder, fjerner man med andre ord 500 mia. dollar fra den amerikanske efterspørgsel. USA vil risikere en recession, og det vil påvirke både Asien og Europa.

Der er derfor al mulig grund til at tro, at det ikke sker, for amerikanerne har ingen interesse i at bringe global økonomi i en så alvorlig situation. Tværtimod vil USA i løbet af 2013 gradvist få en bedre økonomi. Boligmarkedet forbedres, byggeriet stiger, og privatforbruget kommer op i et normalt vækstniveau.

Kinas nye udfordringer
I Kina er den hidtidige trend med store handelsoverskud, store investeringer og deraf følgende valutainflow ved at stilne af.
I figuren er vist, at de kinesiske valutareserver tilsyneladende har toppet omkring 3.500 mia. dollar og nu er på vej svagt nedad.

I den seneste måned har der været direkte outflow fra Kina på i alt 11 mia. dollar. Det er tilsyneladende en ny trend, hvor kombinationen af en aftagende kinesisk konkurrenceevne og et aftagende behov for at investere i nye, store industrianlæg gør, at de udenlandske koncerners aktivitet i Kina er stilnet af, men selvfølgelig på et højt niveau.

Samtidig er en række kinesere tilsyneladende begyndt at investere meget store beløb uden for Kina for at få en bedre risikospredning. Det har medført, at den kinesiske valuta ikke længere stiger i værdi over for dollar, og det vil også, hvis trenden fortsætter, kunne have andre store følgevirkninger.

Hvis Kina i de kommende år fortsætter med at miste konkurrencekraft, fordi deres lønniveau stiger hurtigere end resten af verdens, vil det betyde, at deres handelsbalance gradvist går mod ligevægt. Det vil være et meget positivt bidrag til resten af verden, idet kineserne nu ikke længere ”stjæler” efterspørgsel fra alle os andre.

Hvis den kinesiske forbruger rigtig kommer i gang med at købe importvarer i løbet af de næste fem år, vil det også give en lidt mere balanceret global økonomi. Der er grund til at tro, at det vil tage nogle år, før det rigtig får effekt, men det er grundlæggende positivt.

I mellemtiden vil det betyde, at kinesisk vækst bliver yderligere svækket. Allerede nu er vækstniveauet faldet fra ca. 9 pct. til ca. 6 pct., og der er risiko for yderligere faldende vækst.

Derfor har kineserne også igangsat nye statslige investeringsprojekter for at opretholde den høje efterspørgsel. I den kinesiske region tæt på Changsha har man besluttet sig for en række investeringsprojekter på i alt 130 mia. dollar, ligesom man i mange andre regioner og i statsligt regi i Kina overvejer at igangsætte betydelige investeringsprogrammer.

Brasilien og råvarerne
Det samme gør man i Brasilien, hvor man har set nogle af de samme tendenser som i Kina. Brasilien er ramt af et stigende omkostningsniveau og en svagere konkurrenceevne, hvorfor væksten i Brasilien er faldet tilbage mod niveauet 2-3 pct. I sommer har Brasilien lanceret en investeringsplan på 66 mia. dollar for på samme måde at sætte gang i økonomien.

De lidt svagere vækstrater i bl.a. Kina og Brasilien har påvirket de globale råvaremarkeder. Specielt metallerne, herunder jernmalm, har haft faldende priser, ligesom andre råvarer har været ramt de sidste seks måneder af denne trend. Svagere BNP-vækst end forventet i de store emerging markets vil i de kommende år lægge et nedadgående prispres på de store råvaremarkeder.

Tyskland redder Sydeuropa
I Europa er de finansielle markeder blevet lidt mindre ustabile. Den europæiske centralbank ECB ser ud til at pumpe den likviditet ind i markedet, der er nødvendig, og samtidig sikre udlån til alle de sydeuropæiske lande, som mangler likvider. Trenden er lige nu, at de store sydeuropæiske banker trækker betydeligt på deres konti i ECB.

De store milliardbeløb, som på den måde trækkes ud, bruges i vidt omfang til køb af sydeuropæiske statsobligationer, som ingen andre vil købe. Det har betydet, at de sydeuropæiske - særligt spanske og italienske - renter er faldet i de seneste måneder, ligesom presset på den del af eurozonen er aftaget.

Tysklands forbundskansler Angela Merkel har tilsyneladende accepteret, at ECB på denne måde forsvarer eurosystemet. Tyskland har også en meget stor interesse i dette forsvar. Tysk økonomi lever bl.a. af sin meget stærke eksport. Halvdelen af Tysklands BNP genereres ved eksportproduktion, og eksportens største markeder ligger i Europa. Omkring 60 pct. af Tysklands eksport går til eurozonen og Europa i øvrigt.

Det betyder med andre ord, at Tyskland har en kolossal økonomisk interesse i, at euroen stabiliseres og overlever den nuværende krise. En række økonomer har beregnet, at Tysklands BNP ville falde med ca. 10 pct., hvis der skete et sammenbrud i euroen.

Europa uden euro kan ganske enkelt ikke håndteres på den korte bane, og derfor vil tyskerne også i sidste ende kæmpe for at bevare euroen og bruge de finansielle midler, der er nødvendige.

Det betyder, at vi formentlig de næste 1-2 år vil se en stabilisering af hele eurozonen og en yderligere udpumpning af likviditet. Den eneste virkelige ”showstopper” i denne sammenhæng er den tyske forfatningsdomstol, som den 12. september afsiger en foreløbig kendelse, om hvorvidt ESM-aftalen krænker den tyske grundlov.

Hvis forfatningsdomstolen giver en foreløbig accept af aftalen, vil Tyskland umiddelbart kunne ratificere ESM. I modsat fald kan det få vidtrækkende konsekvenser, fordi det vil bremse tyskernes mulighed for at deltage i finansieringen af den sydeuropæiske gæld. Der er med andre ord stadig risici forude, og september bliver på mange måder en afgørende måned.

Langsigtet investering i aktier
Investeringsmæssigt ser aktiemarkederne ganske interessante ud. Renterne er så lave, at obligationsinvestering alene tjener det formål at bevare værdien af formuen. Ønsker man afkast, er man nødt til at kigge på investeringer i aktiemarkederne eller enkelte af de mere risikable virksomhedsobligationer. På begge områder er der mulighed for gode køb, særligt på dele af aktiemarkedet, hvor priserne vitterligt er lave sammenholdt med renteniveauet. For den langsigtede investor er aktieinvesteringer i de store globale virksomheder stadig meget attraktive, hvis man har likviditet, risikovillighed og beslutningskraft.