Global økonomi bliver snart ramt af Sydeuropas gældskrise
Af Jeppe Christiansen
Adm. direktør for Maj Invest
De økonomiske problemer i Sydeuropa har været et stort tema, siden Grækenland fik en historisk stor hjælpepakke på 110 mia. euro i maj måned 2010. Sydeuropas økonomiske krise er blevet større det sidste år, og vi nærmer os det tidspunkt, hvor et egentligt sammenbrud vil ramme flere sydeuropæiske økonomier. Det kan blive voldsomt og give økonomiske rystelser i det meste af Europa. Inden jeg vil uddybe dette, kan der være grund til i korthed at redegøre for den seneste udvikling i global økonomi.
Den anden bølge af lageropbygningen efter finanskrisen er ved at nå sin afslutning. Umiddelbart efter finanskrisen, hvor vækstraterne i det meste af verden faldt til -5 pct., oplevede alle industrier en kolossal lagerreduktion og et full stop for investeringer.
I tiden efter marts 2009, hvor finanskrisen kulminerede, er der sket en gradvis lageropbygning i næsten alle lande og alle industrier. Denne lageropbygning har haft to faser. I den første opbygningsfase fyldte man op til et niveau under det normale, fordi mange troede, verden ville få en svag vækst. I anden fase af lageropbygningen har man bygget lagrene op til noget over det normale, fordi erhvervslivet har oplevet, at den globale vækst i 2010 faktisk blev overraskende stærk.
Svage konjunkturtal forude
Denne lageropbygning kan man aflæse på råvaremarkederne, hvor en lang række råvarer har været inde i en meget kraftig prisstigning de sidste 18 måneder. Som det fremgår af figuren, har eksempelvis metalprisstigninger haft et tofaset forløb, og her i anden fasen toppede priserne i marts måned, hvorefter de er faldet 10 pct. tilbage.
Dette passer godt med den tofasede model for lageropbygningen og investeringsaktiviteten, som har fulgt finanskrisen. Vi står nu over for en periode, hvor der ikke længere skal produceres til lager, og hvor investeringsaktiviteten samtidig vil blive svækket. Global økonomi ser dog fortsat ud til at vokse med 3-4 pct. årligt, men Europa kan ikke holde tempo.
Midt i dette forløb er Europa så ramt af sin værste finansielle krise siden anden verdenskrig. En række sydeuropæiske lande er ganske enkelt fallit, fordi de har meldt sig ind i en eurozone, som domineres af den stærke tyske økonomi og samtidig har levet over evne. De sydeuropæiske lande har hverken konkurrenceevne eller finansiel disciplin, som berettiger til dette medlemskab. Landene kan ganske enkelt ikke leve op til de krav, som medlemskab af en stærk euro stiller.
Som Danmark i 70’erne x 3
Dette har været tydeligt længe, idet de sydeuropæiske lande Grækenland, Portugal, Spanien samt til dels Irland og Italien ikke har en konkurrenceevneudvikling, der kan følge med den, vi har i Nordeuropa. De fleste lande i den sydeuropæiske region har mistet 20 pct. konkurrencekraft de sidste 10 år i forhold til resten af Europa. Dette har undermineret deres handelsbalancer, og det har gradvist undermineret deres statsfinansielle situation. Nogen lande har forværret situationen ved at fastholde meget lave renteniveauer, og de har oplevet decideret forbrugsboom i den samme 10-årige periode.
Dette gælder i særlig grad Grækenland, Spanien og Portugal. De nævnte lande har derfor nu et dobbelt underskudsproblem (statsunderskud og handelsbalanceunderskud), ligesom det vi oplevede i Danmark i slutningen af 1970’erne. Blot er der den forskel, at underskuddene i de sydeuropæiske lande, særligt Grækenland, er 2-3 gange større end det, vi havde i Danmark i slutningen af 1970’erne. Med andre ord er flere af disse lande reelt statsbankerot og har ingen mulighed for at redde sig ud af situationen med brug af traditionelle økonomisk politiske virkemidler.
Forlænger verden med brædder
I EU og IMF forsøger man på forskellig vis at ”forlænge verden med brædder” og hjælpe disse lande til at refinansiere gælden over en periode, således at de får tid til at gennemføre hårde økonomiske indgreb, der kan rette op på økonomien. Intet endnu tyder på, at dette kan lade sig gøre. De tre redningspakker, man har gennemført til henholdsvis Grækenland, Irland og Portugal, er på astronomiske tal med hhv. 110 mia. euro, 80 mia. euro og 85 mia. euro. Landene har herved vundet tid, men har reelt ikke fået løst deres problemer.
Der er lidt forskel på landenes problemer, idet Irland har en statsgæld og konkurrenceevne, der måske kan håndteres, men til gengæld har Irlands banker lånt resten af verden så mange penge, at risikoen er for stor for et lille land som Irland. De Irske banker har lånt beløb ud svarende til 9 gange Irlands BNP, hvilket skal sammenholdes med et land som Spanien, hvor udlånene svarer til 3 gange Spaniens BNP. Irland har derfor opført sig som en finansiel hedgefond og er kommet til vejs ende, fordi ingen længere har lyst til at finansiere denne aktivitet.
Hvad betyder dette for Europa? Og kan problemerne løses?
I første omgang kan man sagtens forestille sig, at EU og IMF bevilger flere redningspakker til de pågældende lande og på den vis udskyder smerten. Til sidst (2012-2013) vil dette ikke længere være håndterbart, og flere af landene vil gå i statsbankerot. Det vil påvirke væksten i Europa negativt, det vil destabilisere eurosamarbejdet, og det vil svække euroen kraftigt. Det vil give en chokbølge i det meste af Europa, selvom mange åbent taler om statsbankerot.
Når realiteten indfinder sig, vil det få meget stor effekt. For nærværende er det meget svært at forudse, præcist hvad der sker, udover det man populært kalder finansiel destabilisering, udvidelse af risikospænd og faldende kurser på værdipapirer. Hvis euroen falder kraftigt, hvilket kan være en konsekvens, vil det faktisk være en delvis løsning på Europas problemer, idet en faldende euro vil skabe den konkurrenceevne, særligt i Sydeuropa, som er hårdt tiltrængt for at få økonomien på ret køl på længere sigt.
Hvor bliver pengene af?
Det forhold, at Sydeuropa har stor gæld, er ikke ensbetydende med, at pengene forsvinder. Der er overordentlig stor likviditet i det meste af verden. Den amerikanske centralbank og de europæiske banker har pumpet meget likviditet ud. Investorerne placerer denne likviditet uden for USA og Europa, og i stigende omfang er der investeret meget store beløb i de såkaldte emerging markets.
Af figurerne fremgår, at der fortsat blandt investorerne er stor risikovillighed. Ejendomspriserne i mange asiatiske lande er steget kraftigt, ligesom kurserne på nogen af de aktier, der forventes at være fremtidens vækstaktier, også er overordentligt høje. Facebook og Twitter er netop noteret på uautoriserede markedspladser til særdeles høje priser. Ejendomme i Shanghai, Hong Kong, Singapore osv. handles til stærkt stigende priser med prisfordoblinger inden for de sidste par år.
Der er således grund til en vis skepsis med henblik på fortsættelsen af denne udvikling. Formentlig bliver 2011 fortsat præget af generel pæn global vækst. Det sydeuropæiske problem vil dog på et tidspunkt udløse finansielle rystelser, som dog bliver mindre, end det vi så under finanskrisen, men det bliver noget, vi kommer til at mærke som investorer.
Ansvarsfraskrivelse
Dette nyhedsbrev er udarbejdet af Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S (Maj Invest). Nyhedsbrevet er alene udarbejdet som et generelt informationsmateriale. Nyhedsbrevet er ikke et tilbud eller en opfordring til køb/salg af værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Nyhedsbrevet tager ikke udgangspunkt i og er ikke tilpasset nogen investors personlige forhold. Nyhedsbrevet er ikke investeringsrådgivning og er ikke investeringsanalyse og bør ikke opfattes som sådan. Nyhedsbrevet indeholder alene generelle informationer, herunder om de generelle økonomiske tendenser af betydning for investorer. Nyhedsbrevets informationer kan ikke erstatte individuel professionel rådgivning. Nyhedsbrevet er baseret på informationer fra kilder, som Maj Invest finder troværdige, men Maj Invest påtager sig ikke ansvar for materialets rigtighed eller for dispositioner foretaget på baggrund af nyhedsbrevet herunder eventuelle tab, og der tages forbehold for eventuelle trykfejl i nyhedsbrevet. Nyhedsbrevet er ikke en Maj Invest analyse, hvor Maj Invests holdning til specifikke værdipapirer herunder investeringsbeviser er afspejlet og med henblik på Maj Invests anbefaling af de pågældende værdipapirer herunder investeringsbeviser. Nyhedsbrevet er som sådant udtryk for et generelt øjebliksbillede og er ikke baseret på en bestemt investeringshorisont. Nyhedsbrevet er ikke en investeringsanalyse i henhold til bekendtgørelse nr. 428 af 9. maj 2007 om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler, med senere ændringer, og indeholder ikke en objektiv redegørelse for eventuelle anbefalinger. Der gælder således heller intet forbud for Maj Invest mod at handle aktier/investeringsbeviser omfattet af nyhedsbrevet forud for offentliggørelsen heraf. Maj Invest og dets moderselskab samt medarbejdere i disse selskaber kan udføre forretninger, etablere, afslutte, ændre eller have positioner i værdipapirer, valuta, finansielle instrumenter, som er omtalt i nyhedsbrevet. Maj Invest kan endvidere udføre investerings- eller porteføljerådgivning for kunder, som er omtalt i nyhedsbrevet, som eksempel herpå er Investeringsforeningen Maj Invest. Maj Invest har samarbejdsaftale om formidling af handel med og information om investeringsforeningsandele i Investeringsforeningen Maj Invest og Maj Invest honoreres herfor. Maj Invest har investeringsprocedurer for medarbejdere, der har til formål at undgå interessekonflikter. Maj Invest har en compliance-funktion, som blandt andet beskæftiger sig med at sikre, at der ikke opstår interessekonflikter. Maj Invest har retningslinjer for videregivelse af kundeoplysninger i henhold til lov om finansiel virksomhed. Nyhedsbrevet er beskyttet af ophavsretslovgivningen i Danmark. Nyhedsbrevet er til modtagerens personlige brug og må ikke udleveres, kopieres eller offentliggøres til andre uden Maj Invests skriftlige tilladelse andet end i det omfang, det er nødvendigt for andre personer indenfor samme organisation. Risiko: Vurderinger i nyhedsbrevet er baseret på skøn og forudsætninger - en investering i værdipapirer herunder investeringsbeviser er forbundet med risici. Bevægelser i markedet generelt eller hændelser knyttet til værdipapirer kan påvirke kursudviklingen, som dermed kan adskille sig væsentligt fra det i nyhedsbrevet forventede. Oplysninger om afkast i nyhedsbrevet er historiske, og historiske og tidligere afkast kan ikke anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast. Vurdering af fremtidige afkast er baseret på formodninger, som måske ikke realiseres.