Maj Invest Update

Ved indgangen til 2011 er global økonomi kommet lidt tættere på balance. Der er stadig store udfordringer, særligt i Europa, men nogle økonomiske forhold ser også bedre ud, end de gjorde for et år siden. I USA har man valgt at fortsætte den meget ekspansive økonomiske politik. Man igangsatte meget store opkøb af obligationer og dermed udpumpning af ny likviditet i løbet af efteråret.

Den amerikanske centralbank FED vil købe obligationer for i alt 600 mia. USD, hvilket svarer til 4 pct. af BNP. Det giver en finansiel saltvandsindsprøjtning, som vi allerede har set resultatet af. Samtidig valgte Obama-regeringen at fortsætte George Bushs skattelempelser, hvilket indebærer, at der i 2011 samt 2012 gives skattelettelser på 858 mia. USD, svarende til 3 pct. af BNP p.a. Disse tiltag betyder, at USA's økonomi i 2011 formentlig vil opnå en vækstrate på omkring 2,5 pct.

Kina vil dæmpe væksten
Over for dette står udviklingen i Asien og særligt Kina, hvor man i løbet af efteråret og vinteren har set, at kinesisk økonomi accelererer. BNP-væksten i Kina er tæt på 10 pct., og den er i høj grad drevet af stigende investering i boliger samt indenlandsk efterspørgsel og til dels også eksportfremgang.

Den kinesiske vækst er så stærk, at myndighederne jævnligt forhøjer renten. Senest juledag, hvor de forhøjede den korte rentesats med 0,25 pct. Grafen illustreret de to meget forskellige pengepolitiske regimer, vi lige nu har i henholdsvis USA og Kina. I USA holder man renten nede og lemper politikken, medens man i Kina sætter rentesatserne op for at dæmme op for de meget store boliginvesteringer og bankudlån.

Privatforbruget stiger igen
Summen af disse to former for økonomisk politik er ganske gunstig, og derfor bliver 2011 formentlig et økonomisk set godt år for global økonomi. Diagrammet viser, at den ekspansive politik i USA allerede virker. Den amerikanske detailomsætning, som er en ganske god indikator for privatforbruget, vokser med mellem en halv og en hel procent pr. måned. Dette svarer til en forbrugsvækst på ca. 4 pct. p.a., hvilket alt andet lige trækker amerikansk vækst opad. Der er således ganske store lyspunkter.

Europa delt
Hvis vi drejer sigtekornet mod Europa, bliver forholdene noget mere problematiske. Europa er efterhånden meget klart delt i to zoner.

I Sydeuropa er recessionen en kendsgerning, og vækstraterne tæt på 0. De fleste lande slås med meget store statsunderskud, som er svært håndterbare. I løbet af 2010 fik Grækenland IMF-hjælp, ligesom Irland også fik brug for omfattende EU- og IMF-hjælp. Hjælpepakkerne er meget store og overgår faktisk de krisepakker, man i 1980’erne og 1990’erne gennemførte i Sydamerika.

Samtidig er udviklingen i Tyskland, Sverige, Polen, Holland og det meste af Nordeuropa ganske fornuftig. Vækstraterne i Nordeuropa ligger på 2-3 pct. og er endda noget højere i Sverige og Tyskland. Vi har altså et Europa i to zoner med to hastigheder, men med én fælles euro, og det er netop udfordringen.

Bankerot inden 2016?
Finansmarkederne har for længst set dette. Statsobligationer særligt fra Grækenland, Spanien, Portugal og Irland er faldet dramatisk i kurs.

De fleste statsobligationer fra disse lande betegnes ”junk bonds”. I tabellen er vist, hvor stor en sandsynlighed der i markederne anses at være for statsbankerot inden for de næste 5 år i de nævnte lande.

Det er bemærkelsesværdigt, at investorer handler græske statsobligationer ud fra en sandsynlighed for statsbankerot på 39,7 pct. Det er også bemærkelsesværdigt, at der i finansmarkederne er ligeså stor tillid til Tyrkiet, Brasilien og Rusland, som der er til Belgien og Italien.

Hvad betyder det for aktiemarkedet?
Med udgangspunkt i ovennævnte må man overveje, hvad der bliver den bedste investering i 2011. Hvis man, som det er vist i tabellen, tager udgangspunkt i de afkast, man potentielt kan opnå ”alt andet lige”, så tegner der sig et tydeligt billede af, at aktier er at foretrække frem for obligationer.

De fleste statsobligationer fra kreditværdige lande uden væsentlig risiko ligger med renteniveauer omkring 3 pct. Ved at investere i statsobligationer uden stor risiko kan man således opnå et afkast på ca. 3 pct.

Kigger vi på aktiemarkederne, handler man aktier ud fra afkastniveauer på 7-8 pct., og med direkte udbytte i niveauet 2-3 pct. Med andre ord får man næsten lige så meget udbytte fra aktierne, som man får rente på obligationerne. Dertil kommer så, at aktierne giver et medejerskab til virksomhedernes indtjening, som vel at mærke ligger på et afkastniveau på omkring 7-8 pct. årligt.

Hvis man derfor kan tage udgangspunkt i, at global økonomi holder en rimelig balanceret vækst i 2011, vil det betyde, at aktier giver et afkast på mindst 7-8 pct.. Med andre ord er der grund til at fastholde sine aktieinvesteringer, med mindre man har brug for likviditeten. Aktier er som bekendt mere risikable, i den forstand at der hurtigt kan opstå stor kursvariation, og det kan vel og mærke også ske i 2011. Selvom global økonomi ser ud til at gå et godt år i møde, er der jo som nævnt også risici, som i løbet af året kan ændre dette billede.