Finanskrisens mange ansigter
Af Jeppe Christiansen
Adm. direktør for Maj Invest
Omfanget af den finansielle sektors problemer har overrasket næsten alle. Efter min opfattelse tyder den seneste udvikling på, at finanskrisen i USA har kulmineret. Hvorvidt vi i Europa stadigvæk ”har noget til gode” i de lande, hvor boligmarkederne har været mest oppustede, særligt Spanien og Storbritannien, er svært at vurdere. Der er ikke tvivl om, at myndighederne overalt finder situationen alvorlig og gør, hvad de kan, for at sikre likviditet og afskærme mod systemrisici.
For at få et billede af bankkrisens omfang har jeg i tabellen vist, hvor mange banker der på den ene eller anden måde har været ramt af krisen. Som det fremgår, var problemerne i Northern Rock 2007 kun startskuddet på en bankkrise, der nu har varet i 14 måneder. Flere af de største finansielle institutioner i USA er i denne proces blevet nationaliseret, og den amerikanske centralbank har reelt overtaget styringen af finanssektoren. Den seneste finansielle redningspakke på 700 mia. USD viser, hvor hurtigt og seriøst amerikanerne griber ind.
En del af de finansielle udsving må tilskrives den almindelige konjunkturudvikling. Denne gang er det imidlertid meget værre, fordi finanssektoren via gældsætning har forstærket højkonjunkturen og derfor også forstærker ”nedturen”, når konjunkturen vender.
De meget store bankredninger har utvivlsomt været nødvendige. De efterfølgende indgreb vil stabilisere finanssektoren, og derfor kan vi om et par måneder lægge det værste bag os. Til gengæld står vi over for en periode på 2-3 år, som bliver vanskelig, fordi finanskrisen jo ikke stopper her.
Lav vækst – især i Europa
En smidig finanssektor er forudsætningen for, at alle andre dele af en økonomi kan fungere. Når kreditvæksten derfor går i stå, og risikovilligheden forsvinder, vil den økonomiske aktivitet også tilpasse sig hertil. Det betyder populært sagt, at vi den kommende tid får en markant lavere økonomisk vækst. Samtidig vil den omfattende gældsætning, særligt i USA, men også i Spanien og Storbritannien, føre til, at opsparingen på den ene eller anden måde skal sættes op. Når det sker, vil efterspørgslen falde, og med mindre noget andet kan kompensere herfor, vil resten af verden opleve lavere BNP-vækst. Der er ikke meget, der tyder på, at vi får kompensation for det amerikanske vækstfald. De lande i Asien, som har stor opsparing, er tilsyneladende ikke særligt forbrugsorienterede, og der udgår derfor ikke noget vækstbidrag fra denne del af verden, hvor der ellers økonomisk er stort råderum til både højere privatforbrug og lempelig finanspolitik.
Vi må derfor affinde os med en periode med faldende global vækst. I Europa vil vi i særlig grad opleve det, fordi vores konkurrenceevne pga. euroens styrkelse er blevet svækket. Vi får en periode med lav vækst, og det får en række andre konsekvenser.
Råvarer og shipping
En uundgåelig følge er, at råvarepriserne kommer i en faldende trend. Igennem de sidste fem år er alle råvarer steget i pris på grund af Kinas og Asiens store vækst. Det er muligt, at råvarer på lang sigt skal være dyrere, men i den nuværende konjunktursituation vil råvarepriserne kommer under pres det næste år. Man kan da også allerede se, at råvarepriserne de sidste 3-4 måneder er faldet tilbage. Denne faldende tendens vil fortsætte.
På samme måde er fragtraterne og dermed international shipping ramt af den afsvækkede konjunktur. Mindre samhandel mellem verdens lande giver lavere fragtrater, og dette forstærkes af et ganske stort udbud af nye skibe. I figuren kan man se, at indekset for Baltic Freight har været i ”frit fald” de sidste seks måneder. Det er derfor en stærk bekræftelse på, at den globale konjunktur er vendt, og at vi går en svær tid i møde.
Penge- og finanspolitik uden muligheder
Fra tid til anden hævdes, at amerikanerne nok skal få gang i økonomien igen. De råder over effektive redskaber i form af finanspolitik og pengepolitik, som ved en rigtig anvendelse kan sætte gang i økonomien. Imidlertid er dette svært at forestille sig, al den stund at pengepolitikken allerede er brugt med næsten maksimal styrke uden resultat. Amerikanerne har nedsat de korte renter til 2%. Men FED kan bare ikke styre den rente, som virksomhederne og forbrugerne skal betale, fordi den i sidste ende er bestemt af de kommercielle banker. Bankerne er i krise og ønsker ikke på nogen måde at nedsætte renterne, tværtimod har banksystemet opretholdt en høj rente for at kompensere for de mange tab. Pengepolitikken er derfor næsten virkningsløs.
På samme måde er råderummet i den amerikanske finanspolitik meget begrænset. Amerikanerne har allerede et underskud på statsfinanserne på 6% af BNP. Lægger man hertil underskuddet, som følger af den seneste finansielle hjælpepakke, vil man se, at statsunderskuddet nu er mindst 8% af BNP. Det er faktisk nu større, end det amerikanske statsunderskud var midt i 1970'ernes mest voldsomme krise. Mulighederne for at lempe finanspolitikken anno 2008 er næppe store.
Risikoen på aktier er faldet, men vent lidt
Mange er af den opfattelse, at aktierisikoen pga. de nævnte forhold er større lige nu end nogensinde. Dette er efter min opfattelse ikke korrekt. Risikoen ved at købe aktier kan vel ikke siges, at være større, når aktierne allerede er faldet 30% i pris. For et år siden var risikoen ved at købe aktier høj; ingen var blot opmærksom på det. Risikoen er fortsat til stede i aktiemarkedet, som den i øvrigt altid er, men den er ikke større end for et år siden. Tværtimod kan man ved en lidt købmandsmæssig tilgang se muligheder i de kommende 12 måneder. De fleste investorer er blevet mere negative, aktiekurserne er blevet lavere, og den langsigtede gevinstmulighed tilsvarende større.
Det er stadigvæk for tidligt at ”storindkøbe” aktier, ud fra en købmandsmæssig betragtning. Den bedste mulighed for at vurdere, hvornår krisen ”bunder”, er ved at følge det amerikanske ejendomsmarked. Ejendomsmarkedet er forklaringen på både den amerikanske opgang, men også den nuværende problematiske situation. Boligerne i USA har været inde i en prisboble, som er punkteret. Boligerne er nu faldet så meget, at de reelt er tæt på eller under deres langsigtede værdi. Men de kommer længere ned, fordi markedet plages af problemer med et stort udbud af boliger, og fordi boligefterspørgslen er svag pga. bankernes manglende lyst til at finansiere boligkøb. Boligmarkedet skal arbejde sig ud af krisen de næste to år, og prisudviklingen på boliger vil formentlig præges af det, man kalder ”under shooting”. Priserne kommer langt under de reelle genanskaffelsesværdier.
Konklusion
Skal man konkludere på de ovenstående trends, må det være følgende. Vi kommer ind i en periode med lavere økonomisk vækst. Det giver risiko for markante fald i råvarepriser og fragtrater. Ejendomsmarkedet vil være under pres i en 3 til 5-årig periode. Alt dette vil inden for de næste seks måneder blive fuldt afspejlet i aktiekurserne, og det optimale tidspunkt for aktiekøb vil derfor først indfinde sig om 3-6 måneder. På den baggrund må man fortsat tilråde en forsigtig og konservativ investeringsstrategi med fokus på obligationer og med en aktieandel, der fortsat ligger under de 50%, der ellers er normalt for pensionsopsparing.
Ansvarsfraskrivelse
Dette nyhedsbrev er udarbejdet af Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S (Maj Invest). Nyhedsbrevet er alene udarbejdet som et generelt informationsmateriale. Nyhedsbrevet er ikke et tilbud eller en opfordring til køb/salg af værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Nyhedsbrevet tager ikke udgangspunkt i og er ikke tilpasset nogen investors personlige forhold. Nyhedsbrevet er ikke investeringsrådgivning og er ikke investeringsanalyse og bør ikke opfattes som sådan. Nyhedsbrevet indeholder alene generelle informationer, herunder om de generelle økonomiske tendenser af betydning for investorer. Nyhedsbrevets informationer kan ikke erstatte individuel professionel rådgivning. Nyhedsbrevet er baseret på informationer fra kilder, som Maj Invest finder troværdige, men Maj Invest påtager sig ikke ansvar for materialets rigtighed eller for dispositioner foretaget på baggrund af nyhedsbrevet herunder eventuelle tab, og der tages forbehold for eventuelle trykfejl i nyhedsbrevet. Nyhedsbrevet er ikke en Maj Invest analyse, hvor Maj Invests holdning til specifikke værdipapirer herunder investeringsbeviser er afspejlet og med henblik på Maj Invests anbefaling af de pågældende værdipapirer herunder investeringsbeviser. Nyhedsbrevet er som sådant udtryk for et generelt øjebliksbillede og er ikke baseret på en bestemt investeringshorisont. Nyhedsbrevet er ikke en investeringsanalyse i henhold til bekendtgørelse nr. 428 af 9. maj 2007 om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler, med senere ændringer, og indeholder ikke en objektiv redegørelse for eventuelle anbefalinger. Der gælder således heller intet forbud for Maj Invest mod at handle aktier/investeringsbeviser omfattet af nyhedsbrevet forud for offentliggørelsen heraf. Maj Invest og dets moderselskab samt medarbejdere i disse selskaber kan udføre forretninger, etablere, afslutte, ændre eller have positioner i værdipapirer, valuta, finansielle instrumenter, som er omtalt i nyhedsbrevet. Maj Invest kan endvidere udføre investerings- eller porteføljerådgivning for kunder, som er omtalt i nyhedsbrevet, som eksempel herpå er Investeringsforeningen Maj Invest. Maj Invest har samarbejdsaftale om formidling af handel med og information om investeringsforeningsandele i Investeringsforeningen Maj Invest og Maj Invest honoreres herfor. Maj Invest har investeringsprocedurer for medarbejdere, der har til formål at undgå interessekonflikter. Maj Invest har en compliance-funktion, som blandt andet beskæftiger sig med at sikre, at der ikke opstår interessekonflikter. Maj Invest har retningslinjer for videregivelse af kundeoplysninger i henhold til lov om finansiel virksomhed. Nyhedsbrevet er beskyttet af ophavsretslovgivningen i Danmark. Nyhedsbrevet er til modtagerens personlige brug og må ikke udleveres, kopieres eller offentliggøres til andre uden Maj Invests skriftlige tilladelse andet end i det omfang, det er nødvendigt for andre personer indenfor samme organisation. Risiko: Vurderinger i nyhedsbrevet er baseret på skøn og forudsætninger - en investering i værdipapirer herunder investeringsbeviser er forbundet med risici. Bevægelser i markedet generelt eller hændelser knyttet til værdipapirer kan påvirke kursudviklingen, som dermed kan adskille sig væsentligt fra det i nyhedsbrevet forventede. Oplysninger om afkast i nyhedsbrevet er historiske, og historiske og tidligere afkast kan ikke anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast. Vurdering af fremtidige afkast er baseret på formodninger, som måske ikke realiseres.