Globale ubalancer i valutakurserne
Af Jeppe Christiansen
Adm. direktør for Maj Invest
Ved det årlige topmøde i Davos, hvor verdens førende erhvervsledere og politikere mødes, var det store tema de risici, som den globale økonomiske udvikling frembyder de kommende år. Noget ubemærket holdt den franske præsident Sarkozy et indlæg, hvor han sagde ”we cannot preach free trade and also tolerate monetary dumping” og dermed gjorde sig talsmand for, at der er brug for et globalt forum for drøftelser og valutariske niveauer svarende til det Bretton Woods-system, de førende lande blev enige om lige efter anden verdenskrig. Argumentet er, at vi i dag oplever en ubalanceret økonomisk global udvikling, hvor særligt de asiatiske lande begunstiget af den globale ”free trade” oparbejder enorme betalingsbalanceoverskud og valutareserver, imens de europæiske lande og USA oparbejder tilsvarende store betalingsbalanceunderskud og gældsposter. Det seneste eksempel herpå er den sydeuropæiske udvikling, hvor Grækenland og Spanien for alvor er kommet i fokus som gældsplagede lande.
Problemstillingen er i korthed, at de asiatiske lande har statsstyrede og meget lave valutakurser. Samtidig har de i kraft af arbejdsomhed og produktivitetsudvikling en stadig forbedret konkurrencekraft. Her over for står Europa og USA med dyre velfærdssystemer og generelt stagnerende produktivitet, hvilket er en uheldig cocktail, når den kombineres med en relativt dyr Euro. Når den globale vækst kommer i gang igen i 2010 og 2011, vil disse ubalancer vokse yderligere. Når privatforbruget stiger i Europa og USA, vil vi igen øge importen fra Asien og forstærke problemet.
Det er dette forhold, Sarkozy hentyder til, når han foreslår, at man etablerer et system, hvor alle væsentlige valutakurser bliver sat i fast forhold til hinanden, ligesom man gjorde i 1945 i det såkaldte Bretton Woods-system. Den gang efter anden verdenskrig etablerede man et valutarisk system med faste valutakurser, hvilket bidrog til at øge investeringstakten og erhvervslivets forudsigelighed, hvorved man fik igangsat den afgørende og vigtige vækst i Europa, Japan og USA i 50erne og 60erne. I Bretton Woods-systemet tillod man at valutaerne gradvist kunne ændre sig i takt med landenes produktivitet for til sidst i 1971 at lade valutaerne ”flyde” helt frit. Det indebar over en 25-årig periode, at den tyske mark fordoblede sin værdi over for den amerikanske dollar, ligesom den japanske yen tredoblede sin værdi. Dette var vigtigt, fordi man herved undgik, at de nye stærke lande - Tyskland og Japan – i denne periode akkumulerede for store overskud. Ved at deres valutaer steg, fik man tilpasset og balanceret den globale vækst. Det, verden har brug for nu ifølge Sarkozy, og i øvrigt supporteret af bl.a. George Soros, er at de asiatiske valutaer stiger relativt kraftigt. Der er i realiteten brug for, at den kinesiske yuan og en lang række af de mellemstore valutaer i Asien, den koreanske won og den ny taiwanske dollar, slipper fri af statsstyring og får lov til at stige ganske pænt fra det nuværende niveau. Når det sker, vil der igen komme balance mellem handelsstrømmene fra USA, Europa og Asien, og vi kan få overskuddene til at falde i Asien og underskuddene til at forsvinde i Europa og USA, herunder ikke mindst i Sydeuropa, der har akut brug for en forbedring i deres handelsbalancer.
Når man i 1945 blev enige om, at et Bretton Woods-samarbejde og i øvrigt også etablering af IMF som den organisation, der skulle medvirke til at sikre overholdelsen af de valutariske spilleregler, så var det, fordi man havde oplevet, den økonomiske og finansielle krise i 30’erne. Parallellen til i dag er, at vi efter at have oplevet finanskrisen og banksystemets sammenbrud, har et problem, der næsten er af samme karakter som i 1930’erne, fordi vi ikke kan få gang i en balanceret global vækst på lang sigt, med mindre vi får en mere balanceret valutarisk udvikling mellem de tre store områder i verden; USA, Europa og Asien.
Ansvarsfraskrivelse
Dette nyhedsbrev er udarbejdet af Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S (Maj Invest). Nyhedsbrevet er alene udarbejdet som et generelt informationsmateriale. Nyhedsbrevet er ikke et tilbud eller en opfordring til køb/salg af værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Nyhedsbrevet tager ikke udgangspunkt i og er ikke tilpasset nogen investors personlige forhold. Nyhedsbrevet er ikke investeringsrådgivning og er ikke investeringsanalyse og bør ikke opfattes som sådan. Nyhedsbrevet indeholder alene generelle informationer, herunder om de generelle økonomiske tendenser af betydning for investorer. Nyhedsbrevets informationer kan ikke erstatte individuel professionel rådgivning. Nyhedsbrevet er baseret på informationer fra kilder, som Maj Invest finder troværdige, men Maj Invest påtager sig ikke ansvar for materialets rigtighed eller for dispositioner foretaget på baggrund af nyhedsbrevet herunder eventuelle tab, og der tages forbehold for eventuelle trykfejl i nyhedsbrevet. Nyhedsbrevet er ikke en Maj Invest analyse, hvor Maj Invests holdning til specifikke værdipapirer herunder investeringsbeviser er afspejlet og med henblik på Maj Invests anbefaling af de pågældende værdipapirer herunder investeringsbeviser. Nyhedsbrevet er som sådant udtryk for et generelt øjebliksbillede og er ikke baseret på en bestemt investeringshorisont. Nyhedsbrevet er ikke en investeringsanalyse i henhold til bekendtgørelse nr. 428 af 9. maj 2007 om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler, med senere ændringer, og indeholder ikke en objektiv redegørelse for eventuelle anbefalinger. Der gælder således heller intet forbud for Maj Invest mod at handle aktier/investeringsbeviser omfattet af nyhedsbrevet forud for offentliggørelsen heraf. Maj Invest og dets moderselskab samt medarbejdere i disse selskaber kan udføre forretninger, etablere, afslutte, ændre eller have positioner i værdipapirer, valuta, finansielle instrumenter, som er omtalt i nyhedsbrevet. Maj Invest kan endvidere udføre investerings- eller porteføljerådgivning for kunder, som er omtalt i nyhedsbrevet, som eksempel herpå er Investeringsforeningen Maj Invest. Maj Invest har samarbejdsaftale om formidling af handel med og information om investeringsforeningsandele i Investeringsforeningen Maj Invest og Maj Invest honoreres herfor. Maj Invest har investeringsprocedurer for medarbejdere, der har til formål at undgå interessekonflikter. Maj Invest har en compliance-funktion, som blandt andet beskæftiger sig med at sikre, at der ikke opstår interessekonflikter. Maj Invest har retningslinjer for videregivelse af kundeoplysninger i henhold til lov om finansiel virksomhed. Nyhedsbrevet er beskyttet af ophavsretslovgivningen i Danmark. Nyhedsbrevet er til modtagerens personlige brug og må ikke udleveres, kopieres eller offentliggøres til andre uden Maj Invests skriftlige tilladelse andet end i det omfang, det er nødvendigt for andre personer indenfor samme organisation. Risiko: Vurderinger i nyhedsbrevet er baseret på skøn og forudsætninger - en investering i værdipapirer herunder investeringsbeviser er forbundet med risici. Bevægelser i markedet generelt eller hændelser knyttet til værdipapirer kan påvirke kursudviklingen, som dermed kan adskille sig væsentligt fra det i nyhedsbrevet forventede. Oplysninger om afkast i nyhedsbrevet er historiske, og historiske og tidligere afkast kan ikke anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast. Vurdering af fremtidige afkast er baseret på formodninger, som måske ikke realiseres.