Global økonomi har passeret bunden
Af Jeppe Christiansen
Adm. direktør for Maj Invest
Den amerikanske præsident Barack Obama har netop afsluttet en længere rejse til Asien, hvor særligt mødet med den kinesiske præsident var vigtigt. I forbindelse med Obamas rejse har præsidenten udsendt to klare signaler, begge gange gengivet på forsiden af Financial Times. Præsidenten har dels udtalt, at den kinesiske valuta bør opskrives, og dels kommenteret den amerikanske statsgæld med en udtalelse om, at man fremover skal vise økonomisk tilbageholdenhed og undgå yderligere statslig gældsætning i USA, så vidt det er muligt.
De to synspunkter adresserer det, der i global økonomi er de afgørende strukturelle problemer. Det ene problem består i den omfattende statslige gældsætning i USA og Europa, mens det andet problem består i den stærke konkurrenceevne i Asien, som fastholdes ved de relativt lave valutakurser, herunder særligt den statsstyrede kinesiske yuan, som fastholdes på et lavt og dermed for kineserne meget konkurrencemæssigt niveau. Konsekvensen af dette kan vi også se i Europa, senest ved meddelelsen fra LM Glasfiber i sidste uge om, at man flytter vindmøllevinge-produktionen til Kina, og Danmark derved mister 700 arbejdspladser.
De nævnte strukturelle problemer betyder dog ikke, at global økonomi går i stå. Global økonomi vil på den ”helt korte bane” falde en lille smule tilbage pga. den lagercyklus, som nu har toppet. Næste år vil BNP-væksten, særligt i USA, blive ganske fornuftig på baggrund af de store udpumpninger af købekraft, dels i form af skattereduktioner og dels i form af offentlige investeringer.
Det fremgår af figuren, at præcis dette forhold har gjort de fleste store fondmanagere i USA meget positive. Lige nu mener 72% af disse professionelle investorer, at recessionen er overstået, ligesom langt hovedparten af investorerne tror på et såkaldt aktiebullmarked i 2010 med pæne aktiekursstigninger. Disse positive vurderinger drives som nævnt af den meget aktive finanspolitik, hvor man ”skovler penge” ud i økonomien. Af den næste figur fremgår, hvor store de finanspolitiske pakker i realiteten er. USA og Kina går forrest med vækstpakker i størrelsesordenen henholdsvis 786 mia. USD og 586 mia. USD, men også i Eurozonen og Japan er der lagt op til ganske store finanspolitiske investeringsprogrammer, ligesom man i Indien, Rusland og Brasilien følger samme strategi. Det er i den forbindelse meget positivt, at der sker en international koordinering af den økonomiske politik med henblik på at fastholde en pæn global vækst. De samlede vækstpakker for 2010 udgør 2.100 mia. USD, svarende til ca. 4% af global BNP. Det er den største globale økonomiske politiske pakke, der er gennemført i nyere tid, og det er faktisk større – også ud fra en relativ købekraftbetragtning – end både Marshallplanen efter anden verdenskrig og New Deal i 1930’erne.
Det vil få global effekt, og vi vil derfor få et opsving i BNP-væksten globalt i løbet af 2010. Man skal nok nævne, at det delvis går uden om Danmark, fordi vi har haft en dansk konkurrenceevneforværring de sidste 10 år, der gør vores økonomi mere sårbar.
Den store vinder i processen er de meget konkurrencedygtige lande i Asien. Også en række emerging market-lande vil få glæde af væksten, fordi de er råvareproducerende. Der er ingen tvivl om, at råvarepriserne vil blive fortsat positivt påvirket det næste år af opsvinget. Den store efterspørgselsstimulans i USA og Europa vil til dels forsvinde ud af vores egne økonomier. Det er, hvad økonomerne kalder en crowding out-effekt. En del af væksten vil komme de asiatiske lande til gode, fordi de hovedsagelig producerer de forbrugsvarer, vi kommer til at købe i 2010 og 2011. På den måde vil vi fortsætte, hvor vi slap før finanskrisen. Europa og USA har et overforbrug, medens Asien har en overopsparing. Dette vil derfor i løbet af en 2 – 3-årig periode resultere i en ny recession. Man skal ikke forvente, at det globale opsving, som vi oplever næste år, vil være af særlig langvarig karakter. Før eller siden vil den stigende statslige gældsætning i Europa og USA bremse opsvinget. På den anden side kan man jo sige, at vi kan glæde os, så længe det varer, fordi der vil komme et opsving, og det vil få en positiv effekt.
Derfor vil den gamle trend fortsætte, dvs. aktiemarkederne i Asien og andre emerging-lande vil stige relativt hurtigere og mere end resten af verden. Af figuren fremgår, at dette allerede har domineret finansmarkederne længe. Det kinesiske aktiemarked er steget så meget, at det i dag har en værdi på ca. 3.590 mia. USD. Det er lige så meget som værdien af samtlige aktier i Storbritannien og Frankrig. Den kinesiske valutareserve på 2.500 mia. USD har en værdi på mere en to gange det tyske aktiemarked. Finansielt er Kina blevet en stormagt.
Generelt er landene, som vi betegner emerging market, steget i betydning. Disse landes aktier er konsekvent steget mere end resten af verden. I dag udgør de værdimæssigt næsten 20% af verdens aktier, hvor de for 20 år siden i 1989 kun udgjorde 3%-4% af verdens aktier. Tendensen, hvorefter emerging market-landene får stigende betydning, vil fortsætte endnu et par år i forbindelse med det nævnte globale opsving. Derefter kan man ikke afvise, at netop disse lande kommer i betragteligt uvejr, når næste recession sætter ind omkring 2012. Men indtil da kan man glæde sig over udviklingen.
Skal man investeringsmæssigt placere sig langsigtet, vil jeg fortsat anbefale, at man holder sig til globale valueaktier, som er ganske attraktivt prisfastsat, ligesom man også skal huske at købe lange, gerne tyske, statsobligationer for at sikre sin porteføljes stabilitet. Allersidst bør man overveje en forsikringsmæssig afdækning ved at købe ”kontrainvesteringer”, som tager højde for, at vi igen om 2-3 år kan forudse globalt uvejr. På det tidspunkt vil statsgælden være vokset så meget, at det opsving, der dominerer 2010 og 2011, vil afløses af en recession, som på det tidspunkt rammer emerging market-landene relativt hårdt.
Ansvarsfraskrivelse
Dette nyhedsbrev er udarbejdet af Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S (Maj Invest). Nyhedsbrevet er alene udarbejdet som et generelt informationsmateriale. Nyhedsbrevet er ikke et tilbud eller en opfordring til køb/salg af værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Nyhedsbrevet tager ikke udgangspunkt i og er ikke tilpasset nogen investors personlige forhold. Nyhedsbrevet er ikke investeringsrådgivning og er ikke investeringsanalyse og bør ikke opfattes som sådan. Nyhedsbrevet indeholder alene generelle informationer, herunder om de generelle økonomiske tendenser af betydning for investorer. Nyhedsbrevets informationer kan ikke erstatte individuel professionel rådgivning. Nyhedsbrevet er baseret på informationer fra kilder, som Maj Invest finder troværdige, men Maj Invest påtager sig ikke ansvar for materialets rigtighed eller for dispositioner foretaget på baggrund af nyhedsbrevet herunder eventuelle tab, og der tages forbehold for eventuelle trykfejl i nyhedsbrevet. Nyhedsbrevet er ikke en Maj Invest analyse, hvor Maj Invests holdning til specifikke værdipapirer herunder investeringsbeviser er afspejlet og med henblik på Maj Invests anbefaling af de pågældende værdipapirer herunder investeringsbeviser. Nyhedsbrevet er som sådant udtryk for et generelt øjebliksbillede og er ikke baseret på en bestemt investeringshorisont. Nyhedsbrevet er ikke en investeringsanalyse i henhold til bekendtgørelse nr. 428 af 9. maj 2007 om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler, med senere ændringer, og indeholder ikke en objektiv redegørelse for eventuelle anbefalinger. Der gælder således heller intet forbud for Maj Invest mod at handle aktier/investeringsbeviser omfattet af nyhedsbrevet forud for offentliggørelsen heraf. Maj Invest og dets moderselskab samt medarbejdere i disse selskaber kan udføre forretninger, etablere, afslutte, ændre eller have positioner i værdipapirer, valuta, finansielle instrumenter, som er omtalt i nyhedsbrevet. Maj Invest kan endvidere udføre investerings- eller porteføljerådgivning for kunder, som er omtalt i nyhedsbrevet, som eksempel herpå er Investeringsforeningen Maj Invest. Maj Invest har samarbejdsaftale om formidling af handel med og information om investeringsforeningsandele i Investeringsforeningen Maj Invest og Maj Invest honoreres herfor. Maj Invest har investeringsprocedurer for medarbejdere, der har til formål at undgå interessekonflikter. Maj Invest har en compliance-funktion, som blandt andet beskæftiger sig med at sikre, at der ikke opstår interessekonflikter. Maj Invest har retningslinjer for videregivelse af kundeoplysninger i henhold til lov om finansiel virksomhed. Nyhedsbrevet er beskyttet af ophavsretslovgivningen i Danmark. Nyhedsbrevet er til modtagerens personlige brug og må ikke udleveres, kopieres eller offentliggøres til andre uden Maj Invests skriftlige tilladelse andet end i det omfang, det er nødvendigt for andre personer indenfor samme organisation. Risiko: Vurderinger i nyhedsbrevet er baseret på skøn og forudsætninger - en investering i værdipapirer herunder investeringsbeviser er forbundet med risici. Bevægelser i markedet generelt eller hændelser knyttet til værdipapirer kan påvirke kursudviklingen, som dermed kan adskille sig væsentligt fra det i nyhedsbrevet forventede. Oplysninger om afkast i nyhedsbrevet er historiske, og historiske og tidligere afkast kan ikke anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast. Vurdering af fremtidige afkast er baseret på formodninger, som måske ikke realiseres.