Maj Invest Update

De stigende råvarepriser, herunder særligt olieprisen, har sammen med de lidt bedre tal fra Kina haft en stærk stabiliserende effekt på finansmarkederne. Omvendt har Storbritanniens forestående afstemning om tilslutningen til EU, den såkaldte Brexit-afstemning den 23. juni, haft en mindre, negativ effekt i Europa. Pengepolitikken er overalt fortsat meget ekspansiv, og de lave rentesatser tvinger på en måde investorerne over i aktier og ejendomme. Vi har på den baggrund set, at renterne er faldet yderligere, ligesom aktiemarkederne er steget næsten tilbage til niveauet fra årsskiftet. Den finansielle støj, der i januar trak de store aktiemarkeder ned med 10-15 pct., er forsvundet lige så hurtigt, som den kom. 

Nedenstående figur viser, hvilke forhold verdens store investorer betragter som de for tiden største risici. Ikke overraskende er Brexit nr. 1, mens en kinesisk devaluering er det næstmest frygtede. Det forhold, at Donald Trump nu har bragt sig i stilling som den republikanske præsidentkandidat, har ikke påvirket finansmarkederne væsentligt. 

USA i fremgang
Verdens største økonomi, USA, bevæger sig støt og roligt fremad. Beskæftigelsen stiger, inflationen er kravlet op på 1 pct. igen, og en rentestigning på 0,25 pct. synes sikker indenfor de næste tre måneder. Den seneste udvikling viser virkelig fremgang i boligbyggeri og privatforbrug. Priserne på enfamiliehuse stiger pænt, og nybyggeriet fortsætter sin fremgang, hvilket udviklingen i salget af nye huse tydeligt viser.

Når man har vækst og reallønsfremgang samtidig med lave boligrenter, så udebliver virkningen ikke. De amerikanske boligrenter er på et historisk lavpunkt, og samtidig er banksystemet og de store kreditforeninger så godt polstret med kapital, at udlånsvolumen kan forøges. USA udvikler sig i økonomisk henseende præcis som under andre konjunkturforløb. Ideen om new normal passer ikke rigtigt længere. 

Alligevel er en del amerikanske storinvestorer fortsat bange for et økonomisk sammenbrud i Kina, som kan forplante sig til USA. Både George Soros og Stanley Druckenmiller advarer mod for mange aktier, og selv køber de guldinvesteringer i stor stil. De tror, at et kinesisk sammenbrud kan tvinge kineserne til en større devaluering af deres valuta og i forlængelse heraf destabilisere hele den globale finanssektor. 

Denne frygt ligger latent i markedet, og derfor fortsætter mange investorer med at købe statsobligationer trods de negative rentesatser. 

Kina får en soft landing
Den kinesiske økonomi vokser stadig med ca. 6 pct. årligt. Den grundlæggende skavank i kinesisk økonomi er fortsat uløst. Investeringerne i bygninger og infrastruktur fortsætter på det meget høje niveau, og alt finansieres af de store kinesiske banker. Verdens største gældsboble er ved at blive bygget op. Men Kina er ikke en markedsøkonomi styret af markedskræfter. Tværtimod er hele den kinesiske finanssektor statsstyret. Renten, valutaen og bankudlånene, alt er styret af den kinesiske stat, og derfor bryder gældsboblen ikke sammen. Men de økonomiske fundamentals gælder også for Kina. På et tidspunkt vil tabene skulle betales, og nogen skal betale. Men indtil da kan systemet fortsætte.

På det seneste er der endda kommet mere ro om Kinas finanser. Den kinesiske valuta er stabiliseret, og udstrømningen af kapital er bremset op. Efter en kapitaludstrømning på næsten 1000 mia. dollar er der de sidste to måneder sket en vending, og der er netto strømmet 20 mia. dollar ind i landet. Valutareserven er stadig på mere end 3000 mia. dollar, og det mest sandsynlige er derfor en soft landing i Kina med et vækstfald ned mod 3-4 pct. 

Et stabilt Europa
I Europa fortsætter den stabile fremgang. Væksten er oppe på 2,4 pct. i eurozonen, og den enorme udpumpning af penge og de meget store obligationskøb fra Den Europæiske Centralbank, ECB, ser ud til at virke. De lave renter, den store likviditet og de udlånsivrige banker gør det attraktivt at investere i byggeri og erhvervsliv.

Af figuren fremgår, hvor stor låneefterspørgslen og låneudbuddet er i den finansielle sektor i Europa. Det virker som om, man helt har glemt krisen i Sydeuropa, og låneefterspørgslen er tilbage i det gamle spor. Alle banker næsten uden undtagelse er velkonsoliderede og lever op til de nye strenge kapitalkrav.

Det eneste sted, hvor der fortsat er problemer, er Italien, hvor banksystemet er præget af fejludlån og skandaler, som reelt ikke har noget med finanskrisen at gøre, men snarere skyldes mangelfuld regulering og dårlig bankledelse gennem masser af år. 

Vækstnedgang i Japan
I Japan er det modsat. Efter en kortvarig opblomstring er japansk økonomi igen på vej mod stagnation. Efter et par år med faldende yenkurs er billedet ændret. Ganske vist var BNP-væksten positiv i første kvartal, men japansk erhvervsliv præges af mismod og manglende indenlandsk efterspørgsel. Kun den offentlige sektor og lidt eksport har kunnet holde væksten i positivt territorie. Efterspørgslen fra forbrugerne og virksomhedernes investeringer i hjemmemarkedet er igen stagnerende, og det peger mod en vækstnedgang.

Den såkaldte Abenomics-politik virker ikke, og selvom man i januar forstærkede denne politik med iværksættelse af negative renter og yderligere obligationskøb, så har det ingen effekt haft. Det såkaldte PMI-tal, som er en indikator for erhvervslivets temperatur, er faldende, og niveauer under indeks 50 er ensbetydende med negativ vækst i industriproduktionen. 

Råvareafhængige lande stadig hårdt ramt
Emerging markets-landene har fået lidt mere vind i sejlene. Råvarepriserne er i gennemsnit steget med 10 pct. i årets første fem måneder. Olieprisen er steget fra 35 dollar til 50 dollar pr. tønde, og dermed stiger indtjeningen i de lande, der jo typisk er råvareafhængige. De hårdt recessionsramte lande som Rusland og Brasilien oplever aftagende finansielt pres. Rusland har endda kunnet sælge nye statsobligationer med renter helt ned på 2,5 pct. målt i dollar. 

De ikke-råvareafhængige lande som Vietnam, Indien, Filippinerne osv. oplever næsten bedre vækstudsigter end nogensinde. 

Betyder det så, at den krise, som har ramt emerging markets de sidste tre år, er overstået? Næppe. Man bør huske, at den globale råvareefterspørgsel fortsat vil blive afdæmpet i takt med, at Kinas vækst falder ned mod 3 pct. Meget af den opgang, vi har set i råvarepriserne, er spekulativ og skyldes, at råvaremarkederne var ”oversolgt” eller præget af overdreven pessimisme i årene 2014-2015. Stigningen på de 10 pct. her i årets første måneder er derfor ikke udtryk for en ny, varig stigningstrend, men snarere udtryk for at råvarepriserne ramte ”bunden” i forbindelse med, at olieprisen i februar måned var nede på 27 dollar. Man skal derfor fortsat være på den lidt forsigtige side, når man investerer i alt, der har med råvarer at gøre, uanset hvor i verden det er. 

Til gengæld er der grund til at glæde sig over stabiliteten i den globale økonomi. De globale økonomiske markedskræfter har en sådan styrke, at geopolitiske begivenheder stort set ingen betydning får, uanset om det er islamisk terrorisme, Zika-virus, flygtningestrømme eller politisk usikkerhed knyttet til EU-afstemninger og præsidentvalg. Derfor er det klogt at være en tålmodig langsigtet investor og sikre sig global risikospredning.