Global fremdrift og græsk krise
Af Jeppe Christiansen
Adm. direktør for Maj Invest
Den globale økonomi er i fortsat fremdrift. Væksten er igen på vej op i USA, ligesom de økonomiske nøgletal i Japan er langt bedre end ventet. I Europa ser det også lysere ud. Krisen i Ukraine er stabiliseret, og europæisk økonomi er kommet på fode. Ét sted går det desværre den anden vej.
I Grækenland kæmper man desperat med eftervirkningerne af finanskrisen. Den meget store statsgæld på 330 mia. euro kan ikke refinansieres. Forhandlingerne med EU er afbrudt. Grækenlands problemer stammer nemlig ikke alene fra finanskrisen. Grækenlands økonomiske udvikling er gået skævt på næsten alle områder. Grækenland lever af turisme og shipping, som skaber pæne valutaindtægter. Men turismen er delvis sort økonomi, ligesom shippingindustrien ikke betaler skat og i øvrigt let kan flytte. Grækenlands offentlige sektor er ineffektiv, pensionsordningerne alt for dyre, skatteopkrævningen ikke-eksisterende og hertil kommer, at den politiske proces er kørt skævt. På længere sigt er den eneste løsning for Grækenland, at de kommer ud af euroen og får deres egen valuta, som så i øvrigt kan blive meget billig.
Hvis ikke der etableres en ny aftale med EU, vil Grækenland gå statsbankerot. Det betyder, at statsgælden på de 330 mia. euro formentlig tabes, ligesom de midlertidige lån, som de græske banker har optaget i ECB på i alt 118 mia. euro, må afskrives. Måske kan Grækenland om mange år tilbagebetale noget af denne gæld, men det afhænger helt af udviklingen.
For at forstå gældens enorme omfang kan vi sammenligne med Danmark i 1970’erne. Statsgælden på 330 mia. euro svarer til 180 pct. af BNP. Da Danmark omkring 1979 var i økonomisk krise, var statsgælden omkring 50 pct. af BNP. Det blev som bekendt løst af devalueringer af den danske krone på 25 pct. samt en såkaldt kartoffelkur, der styrkede den private opsparing og indeholdt løntilbageholdenhed.
En græsk statsbankerot vil næppe ramme euroen. Grækenland er i økonomisk henseende et lille land. Långiverne er først og fremmest eurolandene og ECB.
Det store lån fra eurofonden EFSF er uden afdrag frem til 2023 og med en rente på kun 1,5 pct. p.a. De øvrige lån er i stort omfang ejet af IMF og ECB. Derfor vil en bankerot ikke få væsentlig effekt på hverken europæisk eller global økonomi. Men den psykologiske effekt kan selvfølgelig blive stor. Chokket over at se almindelige grækere blive ruineret og se et europæisk land i økonomisk sammenbrud vil blive stort. Det vil kortvarigt påvirke finansmarkederne, men næppe få langvarig økonomisk betydning.
Rentestigninger i Europa
I resten af Europa går det fremad. Væksten i eurozonen er på vej mod 2 pct. p.a. Irland og Spanien har fået deres økonomi vendt rundt. Eksporten stiger, og arbejdsløsheden falder. Tyskland klarer sig særdeles godt. Bilsalg, byggeri og lønninger er på vej op.
Alt dette tilsammen har givet anledning til rentestigninger. Efter et 18 måneder langt fald i næsten alle renter i hele Europa vendte udviklingen i slutningen af april måned. Den tyske 10-årige rente nåede næsten ned på 0 pct. i april måned for derefter at tage et kraftigt ryk op mod 1 pct. på få dage.
Mange investorer blev overraskede og talte om et ”mini crash” på de europæiske obligationsmarkeder. Men realiteten er den simple, at renten blot var faldet for meget. En rente på 0 pct. er ikke holdbar, når lønningerne stiger 2 pct., og økonomien samtidig vokser 2 pct. På sigt skal den 10-årige rente i Tyskland nok op på mindst 2 pct., og denne proces er begyndt nu. I den forbindelse er det værd at huske, at det nuværende renteniveau kun giver mening, hvis man frygter deflation og 0-vækst. Hvis der kommer gang i europæisk økonomi, vil vi få begyndende lønstigninger og lidt inflation. Når renten derefter stiger med 1-2 pct. vil det betyde store kursfald på obligationer. Mange glemmer, hvor stor en renterisiko obligationsinvesteringer indebærer. Der vil komme store kursfald, når renten stiger blot 1 pct.
Det bliver hårde tider for obligationsinvestorer, og det vil kunne mærkes i den danske pensionskassesektor, hvor mange har store afdækningsprogrammer. Alle de gevinster, som blev bogført under rentefaldet, vil forsvinde under en rentestigning.
Faldende vækst i emerging markets
Verdensbanken har i juni måned udgivet sin halvårlige rapport om global økonomi. Billedet, der tegnes, er stabilt, og væksten forventes at blive omkring 3 pct. Det er lidt svagere, end mange havde forventet, men dog lidt bedre end 2014. Verdensbanken forventer et yderligere løft i væksten på 0,5 pct. i 2016. Det er specielt emerging markets-landene, som oplever faldende vækst. I Kina er væksten for alvor på vej ned. I første kvartal 2015 var væksten i Kina ca. 5 pct., og på sigt vil den nok kunne falde yderligere. I Rusland og Brasilien forventer verdensbanken negativ vækst i 2015. Generelt er billedet det, at USA, Europa og Japan er på vej frem vækstmæssigt, mens emerging markets-landene er på vej ned mod vores vækstniveau.
Stigende lønninger og priser har svækket disse landes konkurrenceevne, ligesom outsourcing og brug af vestlige produktionsmetoder samt teknologi alene giver en engangsgevinst. I de kommende år vil vækstforskellen mellem Europa/USA og emerging markets blive indsnævret.
USA's økonomi i balance
Den i særklasse stærkeste økonomi i verden er USA. Væksten skuffede i første kvartal og blev negativ. Det skyldes alene vejrforhold, havnestrejke og lagerudsving. Det amerikanske privatforbrug voksede 3,6 pct. i maj måned sammenlignet med årets første måneder, og dette udtrykker ganske godt, hvilket vækstniveau vi kan forvente i de kommende kvartaler. USA er i en positiv konjunkturudvikling og har nu været det i 72 måneder i træk siden finanskrisen i 2008-09. Hvor længe vil denne positive konjunktur fortsætte? Det er svært at vurdere. I historisk sammenhæng er 72 måneder ikke nødvendigvis tegn på, at det lakker mod enden, men konjunkturfremgangen i 1960’erne og i 1990’erne var meget længere end 72 måneder.
Mange, særligt europæiske økonomer, har spået, at USA’s økonomi snart ville tabe fremdriften, men intet tyder på dette. Både privatforbrug og særligt byggeriet i USA kan vokse betydeligt fra det nuværende niveau. Gælden er under kontrol i USA, og faktisk er gældsbyrden i den private sektor faldende på grund af de relativt lave renter. USA’s økonomi er i balance og kan sagtens vokse videre i resten af 2015 og hele 2016.
Dette betyder, at der er en stærk bund under de finansielle markeder. Det er også årsagen til, at vi har set stærke aktiemarkeder. Der er ikke endnu noget, som ser ud til at bremse denne trend.
God sommer.
Ansvarsfraskrivelse
Dette nyhedsbrev er udarbejdet af Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S (Maj Invest). Nyhedsbrevet er alene udarbejdet som et generelt informationsmateriale. Nyhedsbrevet er ikke et tilbud eller en opfordring til køb/salg af værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Nyhedsbrevet tager ikke udgangspunkt i og er ikke tilpasset nogen investors personlige forhold. Nyhedsbrevet er ikke investeringsrådgivning og er ikke investeringsanalyse og bør ikke opfattes som sådan. Nyhedsbrevet indeholder alene generelle informationer, herunder om de generelle økonomiske tendenser af betydning for investorer. Nyhedsbrevets informationer kan ikke erstatte individuel professionel rådgivning. Nyhedsbrevet er baseret på informationer fra kilder, som Maj Invest finder troværdige, men Maj Invest påtager sig ikke ansvar for materialets rigtighed eller for dispositioner foretaget på baggrund af nyhedsbrevet herunder eventuelle tab, og der tages forbehold for eventuelle trykfejl i nyhedsbrevet. Nyhedsbrevet er ikke en Maj Invest analyse, hvor Maj Invests holdning til specifikke værdipapirer herunder investeringsbeviser er afspejlet og med henblik på Maj Invests anbefaling af de pågældende værdipapirer herunder investeringsbeviser. Nyhedsbrevet er som sådant udtryk for et generelt øjebliksbillede og er ikke baseret på en bestemt investeringshorisont. Nyhedsbrevet er ikke en investeringsanalyse i henhold til bekendtgørelse nr. 428 af 9. maj 2007 om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler, med senere ændringer, og indeholder ikke en objektiv redegørelse for eventuelle anbefalinger. Der gælder således heller intet forbud for Maj Invest mod at handle aktier/investeringsbeviser omfattet af nyhedsbrevet forud for offentliggørelsen heraf. Maj Invest og dets moderselskab samt medarbejdere i disse selskaber kan udføre forretninger, etablere, afslutte, ændre eller have positioner i værdipapirer, valuta, finansielle instrumenter, som er omtalt i nyhedsbrevet. Maj Invest kan endvidere udføre investerings- eller porteføljerådgivning for kunder, som er omtalt i nyhedsbrevet, som eksempel herpå er Investeringsforeningen Maj Invest. Maj Invest har samarbejdsaftale om formidling af handel med og information om investeringsforeningsandele i Investeringsforeningen Maj Invest og Maj Invest honoreres herfor. Maj Invest har investeringsprocedurer for medarbejdere, der har til formål at undgå interessekonflikter. Maj Invest har en compliance-funktion, som blandt andet beskæftiger sig med at sikre, at der ikke opstår interessekonflikter. Maj Invest har retningslinjer for videregivelse af kundeoplysninger i henhold til lov om finansiel virksomhed. Nyhedsbrevet er beskyttet af ophavsretslovgivningen i Danmark. Nyhedsbrevet er til modtagerens personlige brug og må ikke udleveres, kopieres eller offentliggøres til andre uden Maj Invests skriftlige tilladelse andet end i det omfang, det er nødvendigt for andre personer indenfor samme organisation. Risiko: Vurderinger i nyhedsbrevet er baseret på skøn og forudsætninger - en investering i værdipapirer herunder investeringsbeviser er forbundet med risici. Bevægelser i markedet generelt eller hændelser knyttet til værdipapirer kan påvirke kursudviklingen, som dermed kan adskille sig væsentligt fra det i nyhedsbrevet forventede. Oplysninger om afkast i nyhedsbrevet er historiske, og historiske og tidligere afkast kan ikke anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast. Vurdering af fremtidige afkast er baseret på formodninger, som måske ikke realiseres.