Tryk her for at printe

Exit af SubC Partner

4. okt. 2018

SubC Partner A/S er i dag blevet opkøbt af en investorgruppe, der også indbefatter ledelsen.

Ledelsen i SubC Partner A/S, CEO Tonny Klein og COO Rune Værndal, har sammen med en kapitalstærk investorgruppe købt alle aktierne i SubC Partner A/S. Ledelsen har tilsammen aktiemajoriteten og vil fremover fortsætte med at udvikle SubC i en positiv retning i deres nuværende roller. Tidligere majoritetsaktionær Maj Invest Equity udtræder således af selskabet.  

Ledelsen i selskabet har i samarbejde med Maj Invest Equity de sidste 18 måneder gennemført en markant turnaround, og salget til ledelsen var en oplagt mulighed.

”Vi har set en positiv udvikling i SubC Partner i 2018, og vi er glade for, at ledelsen nu kan bygge videre på det fundament, vi i fællesskab har skabt i de seneste års tid. SubC har nogle unikke og meget stærke kompetencer inden for offshore-projekter og -løsninger, og vi er spændte på at følge selskabet fremadrettet,” udtaler investment manager i Maj Invest Equity, Kasper Skovgaard Kristensen.

Tonny Klein har været medejer og direktør siden SubC Partner etablerede sig på Esbjerg Havn i 2006. Rune Værndal startede i virksomheden i 2013. Begge ejere har en ingeniørmæssig baggrund, og de er stadig dybt involveret i projekterne.

”Vi har med denne handel fået muligheden for at fortsætte det positive momentum, vi har set i den seneste periode og yderligere udvikle SubC ud fra vores ideer og værdier. Vores kunder kommer ikke til at mærke en forskel, da vi stadig vil drive virksomheden med kunden i centrum og i tæt samarbejde med kunden fortsat udvikle forretningen med nye innovative løsninger,” siger CEO Tonny Klein, og fortsætter:

”Vi har de seneste år med stor hjælp fra Maj Invest Equity gennemført en succesfuld turnaround af virksomheden og er kommet godt ud på den anden side. Vi ser således meget positivt på fremtiden. Vi har nogle gode projekter i ordrebogen, og vores kompetencer er efterspurgt i markedet. Vi er en virksomhed, der er vidensbaseret, og vi arbejder ofte med en værdikæde, der starter ved tegnebrættet og først slutter, når projektet er installeret offshore og taget i brug. I forhold til vores internationale konkurrenter er vi en lille spiller med få medarbejdere, men dem, vi har, er de dygtigste, og det gør forskellen. Det er et A-Team nede ved os.

Fakta
SubC Partner er et projektorienteret selskab, der servicerer både offshore vind- og offshore olie & gas-branchen. SubC arbejder med egne løsninger og kundespecifikke projekter, både over og under vand. Der er 60 medarbejder i Esbjerg.