Høje afkast i Investeringsforeningen Maj Invest
26. oktober 2011
2011 har mildest talt været et turbulent år for aktieinvestorerne. Gældskrisen i Sydeuropa har sat sit tydelige, negative præg i porteføljerne. Hos Maj Invest har vi aldrig troet på hurtige gevinster ved at investere i meget vækstorienterede og populære områder. Vi har fokus på den langsigtede opsparing. Mere end nogensinde er det vigtigt, at de langsigtede resultater er robuste.
Især Maj Invests to afdelinger med globale aktier har klaret sig godt i de senere år. Den brede afdeling med globale aktier, Maj Invest Aktier, er i dag den bedste afdeling over de seneste fem år i sin kategori. Afkastet er positivt på trods af først finanskrisen i 2008 og aktuelt gældskrisen her i 2011.
Afdelingen Maj Invest Value er den bedst placerede afdeling på både tre og fem års sigt. Over de seneste fem år er afkastet i Maj Invest Value det højeste på tværs af alle Morningstar-kategorier med globale aktier.
Maj Invest Value investerer ud fra den grundlæggende filosofi, at det på længere sigt især kan betale sig at investere i selskaber, der vurderes at være prismæssigt undervurderede.
Årets helt positive oplevelse – ud over obligationsafdelinger - er uden tvivl Maj Invest Kontra, der netop er designet til at klare sig godt i urolige og faldende markeder. Siden etableringen i juni 2006 har Maj Invest Kontra givet et samlet afkast på mere end 60 pct.